23948sdkhjf

NAVNE: Ny logistikdirektør til Rema 1000

45-årige Ole Thomsen er startet som ny logistikdirektør i Rema 1000.
Ole Thomsen er startet som ny logistikdirektør i Rema 1000 d. 3. april, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Ole Thomsen kommer med 17 års logistikerfaring – senest fra knap ti år hos Dansk Supermarked, men også fire år i Jysk.

- Jeg er startet hos Rema 1000, fordi jeg så en spændende karrieremulighed i en fantastisk interessant virksomhed. Jeg har gennem flere år fulgt med i Rema 1000's udvikling og altid beundret Remas evne til at sætte ambitiøse mål og eksekvere dem. REMA gør det, de siger, og beviser det om og om igen, siger Ole Thomsen.

Officer med stærkt erfaringsgrundlag
Ole Thomsen er oprindeligt uddannet officer i hæren. I 2000 kom han til Bilka, hvor han begyndte at arbejde med logistik, og han har siden haft en fantastisk karriere i Dansk Supermarked kun afbrudt af en afstikker til Jysk fra 2003-2007.

I Dansk Supermarked havde Ole Thomsen i perioden 2007-2013 ansvaret for al nonfood logistik til Føtex og Bilka og efter 2010 også eCommerce.

I perioden 2013-2016 fik han desuden ansvaret for levering af alle fødevarer til Føtex og Bilka.

Hos Rema 1000 skal Ole sørge for, at en velsmurt logistikmaskine fortsat bidrager til at realisere virksomhedens vækstplaner:

- Jeg overtager en veldrevet logistikmaskine. Min opgave er at sikre, at vi fortsat er en veldrevet enhed, og at vi bliver ved med at udvikle os, så vi kan fortsætte væksten og ekspansionen. Vi skal ikke være stenen i skoen; vi skal være olien på maskinen, som fortsætter derudad, siger han.

Ole Thomsen er gift med Marianne, med hvem han har to døtre på 15 og 17 år. Familien bor i Sejs ved Silkeborg.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109